Tirsdag d. 2. april startede salget til et nyt projekt sammen med EcoVillage – Grønne Eng, som skal opføres i Ørestaden, bynært og grønt. Projektet består af 78 boliger, og grundtankerne omkring et moderne og bæredygtigt bofællesskab i naturskønne omgivelser er igen i højsæde. Det er CASAs andet projekt ud af foreløbigt seks projekter sammen med EcoVillage.

Grønne Eng består af 78 boliger på mellem 41 m2 og 116 m2. Byggeriet vil være i 2-6 etager.

Fælleshuset er på ca. 1.000 m2 og indeholder spisesal, fælleskøkken, gæsteværelser samt teenageværelser og fællesvaskeri med regnvands -genanvendelse. De øvrige rum er til fri disponering til for eksempel fælleskontor, legerum eller andet. Byggeriet opføres som lavenergiboliger med blandt andet solenergi og certificeres DGNB Guld. Boligerne er lyse med store vinduespartier og med højt til loftet. Der er enten adgang til tagterrasse og/eller egen altan/terrasse. Imellem husene findes fællesområder. Den endelige udformning af gårdrummet sker i samarbejde med en arbejdsgruppe med kommende beboere som deltagere. De anvendte materialer til byggeriet vil være velafprøvede med stor t fokus på bæredygtighed.

Læs mere om Grønne Eng her.

CASA bygger i øjeblikket “Skråningen” i Lejre og skal desuden opføre foreløbigt fire andre projekter sammen med EcoVillage; “Skråningen 2”, “Rullestenen” i Roskilde, “Vandkanten” i Vejle og “Æblegården” i Ballerup.