Udvikling af nyt campusområde til SOSU-uddannelsen
SOSU-skolen
SOSU-skole i fire etager til administration, personalefaciliteter, biblioteksfunktioner, faglokaler mm.

Projektet består af en ny SOSU-skole i fire etager med plads til 300 elever/kursister og 35 ansatte. Derudover har CASA stået for hele udviklingen af selve campusområdet, hvor skolen er opført.
I stueplan er administrationen placeret direkte ved hovedindgangen, imens 1. sal rummer personalefaciliteter. På de resterende etager er lærerarbejdspladserne fordelt med tæt kontakt til biblioteksfunktioner og printer/kopirum.
Faglokaler til SOSU-fag samt bevægelse og skolekøkken er placeret i stueetagen som synlige aktiviteter, der samtidig indgår i samspil med uderummets funktioner. Øvrige faglokaler er fordelt på de øvrige etager. De generelle undervisningslokaler er placeret som to længer mod syd og øst fordelt på 1.- 3. sal. Her er der mulighed for at slå udvalgte undervisningslokaler sammen til større enheder. Alle funktionsområder forbindes via et centralt studiemiljø fordelt på et åbent bibliotek, fleksible studiemiljøer og grupperum af forskellig karakter i tilknytning til det centrale atrium.
CASA står for processtyring og koordinering med bygherre og kommune.
Så langt er byggeriet
juni 2018
Første spadestik
august 2019
Rejsegilde
maj 2020
Aflevering
"Det har været en spændende proces at udvikle en nyt fælles uddannelsescampus i tæt samarbejde med CASA, de øvrige skoler og Horsens Kommune. Jeg ser frem til at fortsætte det gode og konstruktive samarbejde med CASA, RUM Arkitekter og skolens rådgivere i den kommende projekterings- og byggeproces, hvor skolens fremtidige fysiske rammer skal udmøntes i attraktive løsninger for både elever og medarbejdere."
Steen Kjeldsen
Chef for Økonomi, Ressourcestyring og Administration, Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens
Kontakt for information om byggeriet
