Attraktivt boligområde på Enghave Brygge og dagsinstitution i stueplan
Lyngholm
Med 188 ejerboliger og en dagsinstitution er Kærholm det andet af de fire boligkvarterer, der fuldender den store havneudvikling af Københavns Havn

Lyngholm består af 188 ejerboliger samt en daginstitution på 900 m2 i stueplan. Desuden udgør udearealer, gårdmiljøer og en parkeringskælder en del af Engholmene på Enghave Brygge, hvor CASA står for opførelse af de i alt fire boligkvarterer: Kærholm, Lyngholm, Tangholm og Nobelholmen. Således er Lyngholm med til at fuldende den store havneudvikling af Københavns Havn, der omdanner den forhenværende industrihavn til et eksklusivt boligområde.
Alle lejligheder har enten altan eller egen terrasse. For lejligheder på minimum 100 m2 er der mulighed for at tilkøbe en privat parkeringsplads i parkeringskælderen under bygningen. Her fører elevator direkte op til lejlighederne.
Som de andre byggerier på Enghave Brygge, har beboerne i Lyngholm direkte udsigt og adgang til vandet i de kunstigt anlagte kanaler i bebyggelsen såvel som til den eksisterende havnekanal.
Så langt er byggeriet
maj 2018
Første spadestik
april 2020
Aflevering
"Engholmene har særligt de sidste par år taget rigtig form, idet markante byggeproduktioner har fundet sted på et koncentreret område parallelt. Det stiller store krav til tæt koordinering imellem de implicerede parter. Efter vores opfattelse er det lykkedes godt bl.a. ved CASAs indsats – og vi imødeser den næste periode også. Her vil der blive udgravet flere kanalstrækninger, hvormed det maritime bliver endnu mere tydeligt. Ligeså flytter flere engholmere til området og børneinstitutionen på Lyngholm åbner. Alt sammen medvirker det til at skabe det liv, der har været hele formålet med at ”vække” det gamle industriområde."
Anders Boe Hauggaard
Teknisk Direktør, NPV