Tilbage

Vandtårnsvej 62A
2860 Søborg

Havnen 5
8700 Horsens

+45 7562 7900
info@casa-as.dk
CVR: 29205272

Nyt domicil til Good Food Group

Good Food Domicil

Nyt moderne domicil med åbent kontormiljø, mødefaciliteter, gårdmiljø og tagterrasse

CASA har i samarbejde med Exxit59 udviklet et nyt kontordomicil for Good Food Group. Det nye domicil opføres langs E45 mellem Hedensted og Vejle.

Byggeriet opføres i fire niveauer, som i alt rummer fire etager. Domicilet består af storrumskontorer, hvilket skaber et åbent og rummeligt miljø for medarbejderne. Tilsvarende etableres der ledelseskontorer og mødefaciliteter. Der opføres fællesarealer, stor kantine inklusive køle- og fryserum og et storkøkken med et madlaboratorium.

Bygningen udføres aftrappende, hvilket gør det muligt at etablere to tagterrasser. I den ene ende af bygningen på stueplan, indsættes store glaspartier, som giver direkte adgang til et ny etableret gårdmiljø.

Ved opførelse anvendes sandwichelementer som bærerende konstruktion. Bygningen beklædes i aluminiumsplader, vandrette og lodrette aluminiumssværd. Aluminiumsbeklædning placeres med en halv meter i dybden, for at give bygningen et anderledes og specielt arkitektonisk udtryk.

Projektstyringen udføres som åben-bog, hvilket medfører total åbenhed mellem CASA og samarbejdspartnere.

Der er gennem projektet taget hensyn til eventuel udvidelse af domicilet, hvis dette er et ønske i fremtiden.

Domicilet forventes afleveret den 1. oktober 2022.

Så langt er byggeriet

juni 2021

Første spadestik

december 2021

Rejsegilde

oktober 2022

Aflevering

"Det nye og mere miljøvenlige hovedkontor kommer til at byde på et mere funktionelt og moderne kontormiljø. Samtidig er der også planlagt et innovationskøkken, hvor vi kan skabe endnu flere innovative og smagfulde produkter sammen med vores kunder og forretningsforbindelser"

Carsten Gadgaard
Director for Business Development, GFG

Kontakt for information om byggeriet

Peter Rosengreen
Direktør, Nybyg Vest

+45 75627900
pr@casa-as.dk