Fra tom erhvervsgrund til attraktivt boligområde
CPH Porthouse
Anden etape af omfattende udviklingsprojekt på Sundmolen med 86 ejerlejligheder
CPH Porthouse udgør mellemste etape af det omfattende udviklingsprojekt på Sundmolen, som CASA A/S har udviklet sammen med CapMan Real Estate. Området er udviklet fra en tom erhvervsgrund til et levende og attraktivt boligområde – en ny bydel i Københavns Nordhavn. Her er Sundmolen bebygget i tre etaper: Sundmolehusene, CPH Porthouse og Copenhagen Square – alle med CASA A/S som entreprenør. Grundet den ambitiøse transformation, gennemfører CASA under hele processen et tæt samarbejde med Københavns Kommune og By & Havn.
CPH Porthouse består af 86 ejerlejligheder på 2-4 værelser, der varierer i størrelser fra 61-143 m2 - alle med store altaner, terrasser eller taghuse.
CPH Porthouse har opnået DGNB-Guld certificering. Her er bæredygtighed og det gode liv centrale elementer – både den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed samt også tekniske og procesmæssige aspekter.
Så langt er byggeriet
august 2017
Første spadestik
juni 2018
Rejsegilde
marts 2019
Aflevering
"CPH Porthouse er et af de tre DGNB-certificerede byggerier, vi har fået opført på Sundmolen i København. CASA stod for både udvikling og opførelse af projektet – en proces de varetog professionelt og ordentligt fra start til slut. Som bygherre følte vi os betryggede i CASAs håndtering undervejs, og vi kunne i marts 2019 glæde os over at få overdraget et næsten mangelfrit byggeri til tiden."
Lars Rahbek
Ejendomsudviklingschef, CASA Group