Tangholm er en del af den nye attraktive Enghave Brygge kanalby anlagt på ti kunstige øer i hjertet af København.

Tangholm består af syv bygningskroppe med hver sit arkitektoniske udtryk. Tætstillede huse, som i et unikt fællesskab danner den store U-formede bebyggelse, der åbner sig ned mod den store havnekanal mod øst.

Med 265 boliger i forskellige størrelser, former og udtryk, vil arkitekturen kunne huse alle livets faser. Lejligheder med to, tre eller fire værelser, og penthouseboliger i to etager giver plads og muligheder til boligdrømme i alle aldre…

Her kan livet leves, hele livet. I samhørighed med vandet til alle sider, med Citys mange tilbud tæt på og med lettilgængelige grønne pauserum som en naturlig del af det hele.