CASA er totalentreprenør på det nye område ”Strandholmen” på Amager. Beliggenheden på Strandlodsvej 15 er ideel til børnefamilien og det modne par, som ønsker at bo bynært – der er kun 4 km til Rådhuspladsen – og samtidig tæt på rekreative områder som Amager Strandpark, der ligger 500 m væk. En ny grøn cykelsti etableres langs grunden og fører direkte ind i city. Med gode metro- og busforbindelser samt underjordisk parkering er det svært at ønske sig mere.

Den arkitektoniske vision bag Strandholmen har bl.a. været at skabe et projekt, hvor både inde- og udelivet bliver tilgodeset. Derfor er lejlighedernes indretning, kvalitetsmaterialer og store, flotte altaner en lige så vigtig del af projektets DNA som det unikke facadeudtryk og de grønne områder mellem husene.

Strandholmen fuldendes med opførelse af Svanen med private og almene udlejningsboliger, fælleslokaler og 2 erhvervslejemål. Byggeriet forventes klar til indflytning i 2020.

Udlejning og administration af de almene boliger varetages af www.domea.dk / 76 64 64 64 for DFP.