CASA opfører bofællesskabet Skråningen i Lejre for Eco Village.

Svanemærkning, miljørigtigt træbyggeri, Vandkunstens bofællesskabsarkitektur, papiruldsisolering, varmepumper, elbilsdeleordning, økologisk fællesspisning, et stort fælleshus med fantastiske faciliteter, køkkenhaver og hønsegård, smuk natur og en fantastisk udsigt over åen og Allerslev.

Arkitektfirmaet Vandkunsten, der har solid erfaring med at bygge bofællesskaber, har tegnet byggeriet. De anvendte materialer til byggeriet, vil være velafprøvede, bæredygtige og lokalt producerede. Byggeriet er modulopbygget og produceret i Danmark.

Grunden, hvor bofællesskabet opføres, skråner let mod syd, mod et område, der vil blive ved med at være fredet, da der ligger bevaringsværdige gravhøje der. Der er planer om, at området skal være rekreativt, med gå- og løberuter, dyrehold m.v.

Bofællesskabet Skråningen kommer til at bestå af 46 lavenergi boliger med træfacader, i varierende størrelser, samt fælleshus på 600 m2 og poolhus. Der er indflytning i sommeren 2019.

Læs mere om Skråningen i Lejre her