CASA har udviklet og opfører et større erhvervs- og boligområde på en centralt beliggende grund i Horsens for bl.a. AP Pension. Buchwalds Bro – en del af projektet – omfatter boliger og friplejehjem på 18.000 m2.

I den vestlige bygning opføres 70 lejeboliger. Det samlede areal for denne bygning er 6.400 m2.

I den miderste bygning opføres 75 plejeboliger opdelt i fem grupper med dertil hørende fællesarealer til ophold.
Der etableres desuden et produktionskøkken, personalerum, spa/frisør, aktivitetssal og øvrige fælles- og servicearealer. Det samlede areal på friplejehjemmet er 7.600 m2 opført i seks etager.

Den østlige bygning er et højhus på 14 etager med 38 ejerboliger og et samlet areal på 4.000 m2. I stueplan etableres erhvervslejemål.

Byggeriet er Svanemærket.