Tilbage

Vandtårnsvej 62A
2860 Søborg

Havnen 5
8700 Horsens

+45 7562 7900
info@casa-as.dk
CVR: 29205272

Søgning

CASA skal opføre det første Håndværkskollegie

14. juni 2021

Fonden for Håndværkskollegier har indgået totalentrepriseaftale med en af Danmarks største totalentreprenører og ejendomsudviklere. Kollegiet i Horsens står klar i 2023.

Med uddelinger fra BRFfonden er Fonden for Håndværkskollegier i gang med at skabe tre nye kollegier i Danmark for at tiltrække og udvikle fremtidens håndværkere. Midt i Horsens, på en grund på 15.000 m2, opføres det første Håndværkskollegie af sin slags i Danmark, med plads til 84 håndværkslærlinge, helt særlige værkstedsfaciliteter og fællesarealer.

”Vi er meget tilfredse med at have indgået en totalentrepriseaftale med CASA, som med sin store erfaring med ejendomsudvikling og -opførelse vil sikre den høje kvalitet af byggeriet af Håndværkskollegiet i Horsens, som er en helt afgørende prioritet for os. CASA har tillige, med en afdeling i Horsens, stor indsigt i lokalområdet, og vi glæder os til samarbejdet om dette spændende projekt”, siger direktør i Fonden for Håndværkskollegier, Kristian May.

Kollegiet bliver opført på et tidligere DSB-areal og bliver nabo til den store campusgrund ved Horsens Banegård, hvor CASA lige nu opfører uddannelsesinstitutioner til op mod 8.000 studerende. Kollegiet bliver derfor en del af det uddannelsesmæssige kraftcenter, som Horsens på få år er blevet. Kollegiet skal, sammen med to yderligere kollegier med samme formål, bidrage til at tiltrække unge håndværkere til uddannelser inden for håndværksfagene og derigennem være med til at genetablere prestigen ved at lære et håndværk og videreføre den danske håndværkstradition.

CASA blev grundlagt i 2006 i Horsens og er på kort tid vokset til at være en af Danmark største ejendomsudviklere og totalentreprenører. CASA har en grøn profil, og med en målsætning om, at minimum 95 procent af byggerierne skal være bæredygtighedscertificerede i 2023, taler CASAs filosofi direkte ind i den bæredygtighedsstrategi, som BRFfonden vedtog i 2020. Bæredygtighedsstrategien fungerer både som afsæt for BRFfondens uddelinger generelt, men også for beslutninger om materialer og byggetekniske metoder i forbindelse med opførelsen af Kollegierne og fremtidige projekter.

”Vi glæder os til et værdifuldt samarbejde med Fonden for Håndværkskollegier, hvor vi får mulighed for at bringe vores kompetencer i spil og være med til at optimere byggeriet af Håndværkskollegiet i Horsens. Det er et projekt, der ligger os meget nært med dets bæredygtige profil og høje kvalitetsmæssige udtryk. Vi er glade for den tillid, som Fonden for Håndværkskollegier har vist os, og vi er sikre på, at vi kan være med til at skabe et byggeri, som bygherre bliver hundrede procent tilfreds med”, siger CEO i CASA A/S, Torben Modvig.

Opførelsen af byggeriet begynder efter planen i august 2021 og forventes afsluttet i 2023.

Yderligere information

Ditte Hejberg Sorknæs
Marketing- og kommunikationschef

+45 60576516
dhs@casa-as.dk