CASA er en af Danmarks førende virksomheder indenfor udvikling, opførelse og renovering af fast ejendom. Virksomheden har landsdækkende aktiviteter og en årlig omsætning på mere en 2,5 mia. kr. og er med en ambitiøs strategi i fortsat høj vækst. CASA har afdelinger i Horsens og København.
Historien
CASA A/S er en af de førende udviklere og totalentreprenører indenfor dansk byggeri. Vi opfører, renoverer og udvikler fast ejendom indenfor både bolig og erhverv i hele landet og har en årlig omsætning på mere end 2,5 mia. kr.
CASA er grundlagt af Michael Mortensen med Peter Rosengreen og Per Hansen som medaktionærer.
I juni 2016 blev 60% af CASA A/S solgt til kapitalfonden CataCap KS.
CASAs værdier
CASAs værdier er
synlighed,
tillid,
ordentlighed,
respekt,
og et godt købmandskab.
CASAs kunder
Hos CASA er to projekter ikke ens. Vi er kendte for at tænke innovativt og at se de kreative muligheder. CASA er derfor en foretrukken samarbejdspartner for en række professionelle bygherrer
herunder pensionskasser, kapitalfonde, projektudviklere og almene boligselskaber.
CASA er desuden aktive i OPP-regi, hvor det offentlige er ordregiver.
CASAs årsregnskab
Årsrapport 2019: Højeste omsætning og det bedste resultat i virksomhedens historie
CASA gik ind i 2019 med en rekordstor ordrebog og har i 2019 fortsat væksten og øget omsætningen med 46% i forhold til året før. Omsætningen og bruttoresultat nåede således begge rekordniveauer på hhv. 2.550 og 334 millioner kroner, mens årets resultat før skat blev 159 millioner kroner.
Whistleblowerordning
Alvorlige overtrædelser eller ulovlige forhold, der kan have betydning for CASA som helhed eller for enkeltpersoners liv eller helbred, kan indberettes til CASAs whistleblowerordning.
Sponsorater
CASA har i 2017 forlænget sponsoraftalen om navnerettigheden til AC Horsens’ hjemmebane ”CASA Arena” på Langmarksvej i Horsens med yderligere fem år. Sponsoratet blev indgået første gang i 2008. CASA Arena har en tilskuerkapacitet på 10.495, heraf cirka 7.500 siddepladser.