CapMans nye value-add fond CMNRE III har sammen med CASA købt en prominent ejendom på Lindevangs Allé 8-12 på Frederiksberg. CapMan og CASA indleder dermed et nyt samarbejde omkring transformation og udvikling af gamle ejendomme til moderne kontor.

CapMan og CASA har købt en ældre ejendom i hjertet af Frederiksberg, der nu står overfor en gennemgribende transformation. Ejendommen skal over de kommende år renoveres og opgraderes til et moderne, aktivt kontor.

”Vi har opbygget en stærk renoveringsafdeling i CASA med afdelinger i både Øst- og Vestdanmark. I forbindelse med vores øgede fokus på erhvervsbyggeri, skaber vi her et nyt, inspirerende kontormiljø på Frederiksberg sammen med CapMan, der kan være med til at løfte områdets profil,” siger Torben Modvig, CEO i CASA A/S.

I nabobygningen bygges der studieboliger. Det er håbet, at de nye studiebolig- og kontorlejere i samhørighed kan omdanne gaden til en levende, attraktiv del af Frederiksberg.

Fra umoderne til inspirerende kontormiljø

Den næsten 5.000 m2 store bygning vil gennemgå en bæredygtig og klimamæssig renovering, hvor bl.a.  facaden efterisoleres.

”Vi har de senere år arbejdet med en række transformationsprojekter, hvor udgangspunktet er velbeliggende ejendomme med udviklingspotentiale. Efter at ejendommen en årrække har været anvendt til uddannelse, er det planen at bringe den tilbage til den oprindelige anvendelse som kontor. Vi ser mange muligheder for at skabe et attraktivt og moderne kontormiljø som understøtter den positive udvikling i nærområdet”, siger Hasse Wulff, Investment Director i CapMan Real Estate.

Den nye kontorbygning skal være en integreret del af Frederiksberg. Et aktivt og inspirerende miljø, hvor bygningens brugere, naboer og andre frederiksbergborgere kan søge hen.

Projektet tegnes af Over Byen Arkitekter.

Byggestart forventes i starten af 2021.

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Hasse Wulff, Investment Director, CapMan Real Estate, tlf. +45 4013 0433

Ditte Hejberg Sorknæs, Kommunikationschef, tlf. +45 6057 6516

 

Om CapMan

CapMan er en førende nordisk investor med en aktiv tilgang til værdiskabelse. Vi tilbyder et bredt udvalg af investeringsprodukter og -tjenester. Som en af de nordiske private equity-pionerer har vi udviklet hundredvis af virksomheder og ejendomsaktiver og skabt betydelig værdi i disse forretninger og aktiver i løbet af de sidste 30 år. Vores mål er at give attraktive afkast og innovative løsninger til investorer. Vi har en bred tilstedeværelse på det unoterede marked gennem vores lokale og specialiserede teams. Vores investeringsstrategier dækker Private Equity, Real Estate og Infra. Vi har også en voksende servicevirksomhed, der inkluderer indkøbstjenester, rådgivning om fundraising og analyse, rapportering og formuestyringstjenester. I alt beskæftiger CapMan 150 ansatte i Helsinki, Stockholm, København, London og Luxembourg. www.capman.com

 

Om CASA A/S

CASA blev grundlagt i 2006 og er på få år vokset til at være en landsdækkende ejendomsudvikler og totalentreprenør med afdelinger i både Horsens og Storkøbenhavn. I 2016 blev 60% af virksomheden solgt til kapitalfonden CataCap. Over 15% af CASA ejes af medarbejderne, som hver dag arbejder dedikeret for at udvikle den virksomhed, de er en del af. Med en årlig omsætning over 2,5 milliarder DKK, en gennemsnitlig vækst på 23% over de sidste fem år og landsdækkende aktiviteter indenfor udvikling, byggeri og renovering, er CASA nu blandt Danmarks største udviklere og entreprenører. Virksomheden har en grøn profil med en målsætning om, at minimum 80% af byggerierne skal være bæredygtighedscertificerede i 2021. www.casa-as.dk