Ejendomsselskabet CASA A/S vinder Arkitekturprisen 2014

Exif_JPEG_PICTURE

Med renoveringen af Tinghuset i Horsens kårer Horsens Kommune Ejendomsselskabet CASA A/S som vinder af den fornemme Arkitekturpris 2014. Præmieringen går til ”gode og smukke bygninger samt grønne anlæg”.

Rådhusgade-3-5(A)IMG_7291

Tinghuset – den gamle arrest- er en fredet bygning fra 1902, som efter ombygning og istandsættelse er blevet et anderledes og inspirerende kontorfællesskab. 17 celler danner rammerne for kontorer og derudover er der fællesrum: Det gennemgående trapperum og panoptikum byder sig til som platform for events og interaktion mellem lejerne. 

Dommerkomiteen udtaler blandt andet:
Transformationen opleves som foretaget i en kyndig og sikker balancegang mellem at skabe ”albuerum” og anvendelige arealer for en ny tids aktiviteter, og samtidig afdække og genfortælle den oprindelige arkitektur. Resultat: Arrestens rumlige og tektoniske potentiale er forvaltet til en unika og ja, fængslende oplevelse.

Per Hansen, direktør i Ejendomsselskabet CASA A/S udtaler: ” Vi har virkelig lagt sjæl i projektet, og er meget stolte over at modtage denne pris”.

Se www.tinghuset8700.dk for yderligere information og ledige kontorlejemål.