CASA vinder EY Entrepreneur Of The Year 2015 i Region Midtjylland

EY lille

Juryen hæftede sig særligt ved, at vinderen i år er en enestående entrepreneur, og at de ved at uddele årets pris til en serie-iværksætter ikke kun hylder en virksomhed i vækst, men en mentalitet.

”De virksomheder, der har succes, har en stærk forretningsidé og har ofte set nogle muligheder, som andre ikke har set eller ikke er lykkedes med. EY Entrepreneur Of The Year er en hyldest til de vækstdynamoer, der har gåpåmod og viljen til at lykkes, og deres betydning for samfundsudviklingen,”

siger Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year.

Med sejren er CASA A/S klar til landskåringen, som finder sted i Bella Center den 26. november. Her bliver det afgjort, hvilken af de seks regionsvindere, der skal repræsentere Danmark ved EY World Entrepreneur Of The Year i Monaco til næste år.

EY Entrepreneur Of The Year er verdens største konkurrence for vækstvirksomheder og en hyldest til de dygtigste og mest innovative vækstskabere. Læs mere her