CASA runder 1 mia. i omsætning

Logo_RGB_Lille

CASA A/S har i regnskabsåret 2015 opnået 26% vækst i forhold til 2014 set på omsætningen og når en omsætning på kr. 1,1 mia. Med et resultat før skat på kr. +86 mio. og en egenkapital på kr. +97 mio. er forventningerne til fremtiden positive. Dette fremgår af netop indleverede årsregnskab.

20150129_Erhvervsprojekt-set-mod-nordvest

 CASA bygger i 2016/2017 nyt hoveddomicil på Havnetrekanten i Horsens. Kontorlokalerne vil blive i det eksisterende, historiske pakhus som renoveres samt delvist i en ny bygning mellem Pakhuset og Toldboden. Illustration Arkitema Architects.

 

”Det er svært ikke at være positive om fremtiden med det fine resultat i 2015. Vi har en solid virksomhed med grundlag for et fremadrettet højt aktivitetsniveau”

udtaler bestyrelsesformand og hovedaktionær i CASA, Michael Mortensen.

Vækststrategi

CASA har en klar vækststrategi. Økonomisk vækst og vækst der skaber udvikling og arbejdspladser. Et af målene har været at skabe vækst i hele landet, hvor CASA før hovedsageligt agerede i Jylland. CASA er i dag i fuld gang med bolig-, erhvervs- og renoveringsprojekter i det meste af landet. Den kontrollerede vækst skabes ved hjælp af det rette hold af medarbejdere med høj faglig kompetence og ved at vælge de rigtige projekter.

CASA A/S ansatte i 2015 25 yderligere medarbejdere til at lede de mange spændende byggeprojekter. Fokus er fortsat at levere kvalitetsbyggerier til tiden og som aftalt. Byggerier der skaber værdi for såvel brugere som investorer.

CASA forventer en omsætning og et resultat i 2016, der ligger over det for 2015 realiserede.

Se/download Årsrapport CASA AS 2015 final

Fakta

CASA A/S blev stiftet i 2006
Hovedsædet er i Horsens med afdeling i København
Antal medarbejdere +95
Omsætning 2015 kr. 1,1 mia.
Resultat før skat 2015 kr. +86 mio.
Overskudsgrad 2015 5,9%