CASA er flyttet på Havnetrekanten i Horsens

Der blev arbejdet ekstra hårdt over weekenden for at få det nye kontormiljø klar til mandag morgen, hvor medarbejderne indtog CASAs nye hovedkontor på den ganske enestående beliggenhed på Havnetrekanten i Horsens.

Kontoret er fysisk ikke flyttet langt væk – men lokalerne er anderledes iøjnefaldende, og der har lydt mange ”ihh”s og ”wow”s, som skibe kommer sejlende uden for vinduerne, de fine og meget forskelligt indrettede mødelokaler besigtiges og det  renoverede Stykgodspakhus beundres.

Da det jo har været dejlig varmt de sidste dage, er CASAs medarbejdere også allerede svært tilfredse med det optimale indeklima i kontorerne.

Vi glæder os til at byde Jer velkommen på Havnen 5, næste gang vi mødes i Horsens.

Receptionen befinder sig i stueplan i det bevaringsværdige Stykgodspakhus, som er blevet nænsomt renoveret og samtidig blevet til en smuk og funktionel kontorbygning. Mellem Stykgodpakhuset og den gamle toldbod er den spritnye erhvervsbygning opført, hvor CASA selv benytter en del.

Den nye, fælles reception befinder sig i stueplan i Stykgodpakhuset.

 

Fra kontorbygningerne kan man følge med i aktiviteterne på Havnen og livet på den nye kajkant med promenade etableret af Horsens Kommune til brug for byens borgere.

domicil modlys 1