CASA-byggeri i Herlev tager form

Der er livlig aktivitet på den store DISA byggegrund på Herlev Hovedgade, hvor CASA er i gang med at bygge et 44000kvm stort butikscenter, der skal åbne til julehandlen i 2015. Visionen for området er at kombinere skabelsen af et attraktivt bymiljø med etableringen af en ny handelsplads, som i kraft af spændende butikker og optimal tilgængelighed understøtter Herlevs position som handelsby og regionalt omdrejningspunkt.

oversigtweb

Illustration: Årstiderne.
Til november 2015 bliver der rig mulighed for at handle på vej hjem. Butikscentret bliver på 44000kvm fordelt på 2 plan med 25 detailbutikker. Præcis hvilke og hvor butikkerne placeres i centret er endnu i proces.

DISA er den metalfabrik som i mange år lå på den store grund ved hovedgaden- heraf navnet ”DISA”-grunden. Fabrikken er nu flyttet til Taastrup og de sidste bygninger er under nedrivning. Med motorring 3 som nabo, med afkørsel fra både nord og syd, er der god grund til, at det netop er et butikscenter der bygges: Her kommer rigtig mange potentielle forbrugere forbi hver dag. En stor parkeringsplads gør naturligvis kun beliggenheden endnu mere.

maskinewebråhusweb

Fundamentet er lagt og i øjeblikket rejses de store betonelementer til råhuset.