CASA bygger Strandholmen

bird view day

Hvis Amager er hele Københavns forhave, så er Strandholmen det hyggelige “sweet spot”,  hvor der er læ, hygge, privatliv, sol og en perfekt udsigt. Strandholmen er beliggende på Strandlodsvej – med blandt andet knap 4 km til Rådhuspladsen og 500 m til den skønne Amager Strandpark.  Her er ALT inden for rækkevidde til den travle hverdag: daginstitutioner, legepladser, skoler, fitnesscentre, sportshaller og indkøbscentre. Op til grunden støder den nedlagte Amager-bane, som bliver forvandlet til en stemningsfuld, grøn cykelsti, som løber direkte ind til city.

CASA starter med at bygge “Glenten” – en unik og spændende bygning sammensat af forskudte bygninger med forskellige højder, der står sammen i grupper. I Glenten kommer der 40 boliger fra 93kvm til 126kvm på henholdsvis 3 og 4-værelser og penthouse-lejligheder. Dertil kommer altan eller terrasse. Strandholmen er tegnet af Holscher Nordberg Arkitekterne som har skabt et smukt og velfungerende boligområde med plads til at leve livet. Den arkitektoniske vision har bl.a. været at skabe et projekt, hvor både inde- og udelivet bliver tilgodeset. Det er således det samme arkitektteam, som står bag det populære søster-projekt Strandlodden på Nabogrunden, Strandlodsvej 13 hvor CASA også er totalentreprenør. Og selvom alle bygningerne i de to projekter er forskellige, er deres genkendelige, geometriske Tetris-former med til at skabe et sammenhængende område.

Jeg er selv 2. generations indfødt Amager-dreng, og jeg har stadig masser af familie og venner her på øen. For mig er Strandholmen en måde at give noget tilbage til mit barndoms kvarter

Anders Mortensen, Senior Constructing Architect Holscher Nordberg

Se og læs meget mere om projektet på www.strandholmen.dk

stue 1

 

Tagterrasse 2

Billeder til pressebrug kan downloades her

 Lejlighederne indrettes yderst funktionelt med kvalitetsmaterialer og store, flotte altaner.

Bygherre: Strandholmen Glenten A/S
Totalentreprenør : CASA A/S
Arkitekt: Holscher Nordberg
Ingeniør: Orbicon
Areal: ca. 4.000 kvm
Etager: varierende op til 7